|
| Bornholm ligger i en geologisk forkastningszone, som adskiller det højtliggende grundfjeld i Skandinavien fra det dybere liggende grundfjeld i Det Dansk-polske Bassin. Denne såkaldte Fennoskandiske Randzone forløber i nordvest-sydøstlig retning og skærer bl.a. gennem Skåne og det nordligste Jylland. Den er opdelt i horste og gravsænkninger langs stejle, NV-SØ- og N-S-gående brudzoner. Bornholm er en sådan horst, hvis rombiske form er bestemt af de to brudretninger. To tredjedele af Bornholms undergrund består af grundfjeldsbjergarter, dannet dybt nede i jordskorpen under en bjergkædedannelse, som prægede afslutningen af Det Baltiske Skjolds tilblivelse for 1750-1500 mio. år siden. Mest udbredt er grå gnejser og migmatitter med granitisk sammensætning. En mørk variant er den flammede Paradisbakkemigmatit, som bl.a. brydes til facadesten. Gnejs-migmatit-terrænerne gennembrydes af flere store granitmassiver, der er størknet på 8-10 km dybde ved ca. 700 °C. Efter grundfjeldets dannelse opstod diabasgange, ved at basaltisk magma fra dybet trængte op langs forkastningszoner. Gangene er indtil 60 m brede; de ses bl.a. ved Listed og Kelseå. |
|
|
|
| ||||
|
|
|
| ||||
|
|
|
| ||||
|
|
|
| ||||
|
|
|
| ||||
|
|
|
| ||||
|
|
|
| ||||
|
|
|
| ||||
|
Create web photo albums with Jalbum - Chameleon skin